Forretningsorden

Enhedslisten Vesterbro: Generalforsamling d. 5. marts 2022.

Forslag til forretningsorden

 

1. Generalforsamlingen åbnes af et medlem af bestyrelsen, der leder valget af en dirigent, som

leder generalforsamlingens forhandlinger.

2. Dirigenten forestår valget af en referent, der fører en beslutningsprotokol.

Dirigenten forelægger forslagene til forretnings- og dagsordenen til forsamlingens godkendelse.

Afstemninger foregår digitalt under ledelse af en af bestyrelsen udpeget person.

3. Alle medlemmer af Enhedslisten Vesterbro har tale og stemmeret.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Dirigenten kan fastlægge en taletidsbegrænsning, der dog ikke kan sættes til under et minut,

og foreslå debatten afsluttet, når de indtegnede alle har haft ordet.

Dirigenten fører talerlisten, således at førstegangstalere kommer før talere, der tidligere har

haft ordet til samme punkt på dagsordenen.

Dirigenten kan fratage en taler ordet, såfremt denne ikke taler om et emne, der er til debat.

4. Vedtægtsændringer træder i kraft med det samme, de er vedtaget.

5. Ændringsforslag til forslag kan stilles mundtligt, og forsøges indarbejdet i det omfang de

oprindelige forslagsstillere er indforstået hermed.

6. Forsamlingen stemmer i udgangspunktet om forslagene således, at et forslag er vedtaget,

såfremt der er flere stemmer for end imod, men således at blanke stemmer også markeres.

Ved indkomne forslag skal 75 % af indskrevne stemmeberettigede afgive en ja- eller en

nejstemme for, at forslaget kan vedtages.

Alle valg foregår skriftligt og digitalt.

7. For at blive valgt til afdelingsbestyrelsen skal opstillede personer have 40 % af de

indskrevne stemmer bag sig. Medlemmer kan stemme på det antal opstillede, de ønsker,

ingen øvre grænse. Til poster, hvor der kun skal vælges en person, er personen valgt,

såfremt der er flere stemmer for end imod. Er der flere opstillet til posten, er personen, der

har opnået simpelt flertal, valgt. Hvis der er stemmelighed, stemmes der efter principperne i

fransk afstemning. Det vil sige, at hvis der er 3 personer opstillet, kan folk afgive 1 stemme.

Den opstillede, som får mindst antal stemmer er fravalgt, og man stemmer i en ny runde

mellem de tilbageværende 2 personer. Igen kan hver person afgive 1 stemme. Den

opstillede, der i sidste runde opnår flest stemmer, vælges. Er der fortsat stemmelighed,

trækkes der lod.